onsdag 8 okt 2014 - Ansager
Håndbold: Sejr i første hjemmekamp
Lillian Hinsch bringer Ansager foran 22-19
Lillian Hinsch bringer Ansager foran 22-19 Foto: Karsten Madsen
SIF-Ansager 3. division vandt sin første hjemmekamp mod Gødvad med 22-20

2 kampe – 4 point. Hvem skulle have troet det inden sæsonstart. En meget nervøs kamp endte trods alt med point – ikke mindst med publikums støtte.

Vi vidste pigerne skulle op mod et meget rutineret mandskab, og det kan være rigtig svært at spille mod. Vi kom godt fra start, hvor forsvaret lagde et hårdt offensivt tryk på Gødvad.

De havde svært ved at komme til afslutninger, mens vi i den anden ende fik bolden lagt i nettet, ikke mindst ved hjælp af en velspillende Camilla Holst med de første 5 mål. Gødvad formåede dog at kæmpe sig op, og kampen var meget lige, som pausestillingen 12-11 også viser.

Pigerne formåede ikke at sætte det tempo i spillet, som de normalt gør. I perioder viste de dog det flotte spil og gode gennemspillede angreb der normalt er kendetegnende for holdet. Også en del brændte chancer gjorde det svært. Vi kom således bagud med 3 mål, men en scoringspause for begge hold i 7 min faldt ud til vores side. Pigerne kæmpede sig op i det sidste kvarter fra at være bagud med 3 til at komme foran med 3. Et mål efter tid til Gødvad ændrede ikke på sejren.

En arbejdssejr, og ikke mindst kom sejren i hus med støtte fra et godt og medlevende hjemmepublikum.

Topscorer Camilla Holst med 10 mål. Ninna Balsgaard 5, Hanne Christensen, Marianne Balsgaard og Lillian Hinsch hver 2 og Mette Røntved 1 mål.

Jytte Mathiesen

vist 751 gange