lørdag 30 aug 2014 - Ansager
Mariefestival i Ansager
Fra Mariefestival sidste år
Fra Mariefestival sidste år
For andet år i træk arrangerer Ansager Mariefestival den 5.-7. september, hvor byen igen fyldes af glade festivalgæster fra start til slut!

Ikke mindre end 78 forskellige bands er på programmet. De optræder på 22 scener rundt om i byen. Ansager vil syde af feststemning hele weekenden.

Mange musikgenrer er repræsenteret. Der er folkemusik, rock, country og store korværker for fuld udblæsning. Så du får musik for alle pengene!

Det hele starter fredag den 5. september kl. 16.00.

Musikere, sangere og alverdens godtfolk går i samlet optog fra Mariehaven mod torvet kl. 15.30. På torvet holder Borgmester Erik Buhl åbningstalen og sætter festivalen i gang.

På udvalgte scener er der alene adgang med billet. På alle øvrige scener er der gratis adgang.

Ud over musikken er der flere samtidige aktiviteter i byen:

  • Stort kræmmermarked på torvet midt i byen - lørdag fra kl. 9.00-17.00
  • Ansager Træf med biler, motorcykler, traktorer og meget andet - lørdag fra kl. 12.00-17.00 ved hallen
  • Vikingerne har slået lejr ved Ansager å og serverer fadøl til musikken i langhuset

  • Søndag kl. 13.00 er der tovtrækning over åen. Vikingerne udfordrer og flere hold har taget udfordringen op

Den afsluttende koncert foregår i Mariehaven søndag kl. 14.00-16.00.

Læs mere om programmet på: mariefestival.dk

Eller prøv festival app-en på din mobil eller pad, så er du godt rustet til af finde rundt til de over 200 koncerter:

Karsten Madsen

vist 593 gange