tirsdag 26 aug 2014 - Ansager
Opfordring: Kom med til Varde på onsdag
Ansager bør være med, når Varde Kommunes fremtid formes. Kom med til visionsforum i Varde onsdag kl. 17.00

Vi har en plan i Ansager, en plan for vor bys udvikling kaldet Ansager 2018. Varde Kommune vil også have en plan, en plan for kommunens udvikling. Planen skal hedde Varde 2030.

Vores plan i Ansagers kan kun lykkes i samarbejde med kommunen og bedst i samarbejde med en stærk kommune. En kommune, der ved, hvor den vil hen, så vi sammen kan komme i mål.

Det har en kraftig signalværdi, at vi fra Ansager møder op til visionsforum onsdag i Varde og bidrager til kommunens plan. Vi viser, at vi i Ansager kan og vil være med til at forme både Ansager og hele kommunens udvikling.

Har du overhovedet mulighed for det, så meld dig til mødet. Der er virkelig brug for dig. Mødet er i morgen onsdag klokken 17.00 på Varde Kasserne. Der er stadig ledige pladser og åben for tilmelding.

Du bruger en aften og får til gengæld aftensmaden serveret og indblik i og indflydelse på vores fælles fremtid.

Tilmed dig her

Karsten Madsen, Kommunikation Ansager Byudvikling

Fælles kørsel

Vi er en mindre flok fra Ansager Byudvikling og fra udviklingsrådet, som tager med til mødet. Kontakt eventuel en fra bestyrelsen omkring fælles kørsel: Bestyrelsen i Ansager byudvikling

vist 678 gange