mandag 25 aug 2014 - Ansager
Endeligt program for åbning af Ansagers MTB-rute.
Modelfoto: Interbase Harriers held in Levin 2011
Modelfoto: Interbase Harriers held in Levin 2011 Copyright
Søndag den 31. august oprinder den dag, vi alle har ventet på. Den officielle åbning af vores MTB-rute i skoven ved stadion.

Borgmester Erik Buhl vil klokken 10.00 klippe snoren over til banen, hvorefter han vil køre en tur for at besigtige arbejdet.

Derefter er der åben for alle, som ønsker at prøve banen af med egen cykel. Til dem som ikke har egen MTB har vi 20 cykler fra størrelse 10 år og op, som kan lånes.

ALLE cykler med hjelm!

På træningsbanen i skoven har vi lavet en kravlegård for dem, som ikke lige har helt styr på teknikken. Her viser og fortæller vi om de forskellige teknikker, som man skal beherske for at kunne færdes sikkert rundt på en mtb-bane. Efter en tur i kravlegården vil en af de mere trænede tage en tur med jer rundt på banen.

Efter turen vil der være der være en vand til de tørstige.

Klokken 14.00 vil holdkonkurrencen starte, hvor hold fra f.eks. håndbold, fodbold og spinning vil dyste mod hinanden for at se, hvem der kan lave den bedste tid på ruten. Der vil være tre på hvert hold og den sidste i mål stopper stopuret.

Vi regner med at slutte arrangementet omkring klokken 15.00

På pladsen vil der være mulighed for at købe en pølse med brød, og vi vil være vært med en øl, sodavand samt kage og kaffe.

Vi håber at mange vil møde op og tage en tur i skoven, enten på cykel eller også gå en tur for at se på de cyklende.

På vegne af arbejdsgruppen, Jens D. Madsen

vist 722 gange