lørdag 16 aug 2014 - Ansager
TV 2 Charlie klar med flere koncerter fra Mariehaven
Ivan Pedersen og Mariehaven i TV Charlie
Ivan Pedersen og Mariehaven i TV Charlie Foto: Pressefoto
Seerne på TV 2 Charlie kan glæde sig til flere hyggelige stunder fra Mariehaven

TV 2 Charlie starter i dag lørdag en ny koncertrække fra Danmarks dejligste musikhave. Der bliver tale om et gensyn med navne som Ivan Pedersen, Birthe Kjær, Anette Heick og Jakob Sveistrup. Sæsonfinalen i Mariehaven står for døren med årets sidste koncert den 31. august, men heldigvis bliver der stadig mulighed for at nyde de populære koncerter i den kommende tid. TV 2 Charlie sender igen i år en række koncerter, og den første løber over skærmen allerede i dag den 16. august klokken 21.30. Koncerterne er optaget i 2013, og der bliver derfor mulighed for at nyde navne som Ann-Mette Elten, Jacob Haugaard og naturligvis Helge Engelbrecht sammen med den sprudlende musikalske forsamling, Neighbours & Friends.

- Vi glæder os over, at vi kan trække så mange seere, at TV 2 Charlie igen har valgt at sende koncerterne, og det giver os en fantastisk mulighed for at vise, hvor dejligt, der er, når vi spiller i Mariehaven. Derfor optager vi også denne sæsons koncerter, og vi satser da på at slutte af med et brag den 31. august sammen med en masse feststemte gæster. Vi har haft en herlig sæson med masser af sol og glade mennesker, og derfor vil vi da runde af med maner, lyder det forventningsfuldt fra Helge Engelbrecht, som denne dag er på scenen sammen med blandt andet Stig Rossen og Ivan Pedersen.

Pressemeddelelse

vist 603 gange