onsdag 18 jun 2014 - Ansager
Sommerferien nærmer sig
Trygfondens nabohjælpsskilt
Trygfondens nabohjælpsskilt
Har du sikret din bolig mod indbrud?

Sommerferietiden nærmer sig, og derfor syntes jeg, det er oplagt at opfordre jer til at melde jer ind i nabohjælp. Det er gratis at melde sig ind.

Fordelen ved nabohjælp er, at man modtager klistermærker som for eksempel kan sættes i vinduer eller på postkasser. Klistermærket vil gøre en eventuel indbruds tyv opmærksom på, at der måske er en eller flere naboer, der holder øje med huset. På nabohjælp.dk kan man læse mere, om hvad nabohjælp er. Jo flere af ens naboer der er tilmeldt, jo bedre er det.

Man bestemmer selv hvem af sine naboer, man vil lave nabohjælp netværk med enten ved at invitere dem selv eller ved at acceptere deres nabohjælp invitation.

Mange har allerede aftaler med naboerne, om at se efter huset, når de tager på ferie. Og eventuelt tømme postkassen og lignende. Det er dog ikke altid, at man lige husker at få det sagt til naboen, når man tager af sted på weekend eller ferie. Og som udgangspunkt vil jeg da som nabo altid holde øje med mine naboers huse og biler.

På nabohjælp.dk kan man registrere sin ferie. Samtidig vil ens naboer, som er registreret, få en besked omkring dette. Det er helt frivilligt, om man registrer sin ferie, eller stikker hovedet over hækken og nævner det for naboen og eller genboen.

Det vigtig er at gøre opmærksom på, at man er med i nabohjælp, og at nogen holder øje med huset.

Det er DKR (Det Kriminalpræventive Råd) og TrygFonden, som står bag nabohjælp.dk.

Pernille Smidt Kristensen

Nabohjælp

Tilmelding til nabohjælp: Nabohjælp.dk

Der er nu 9 tilmeldt nabohjælp i Ansager by

vist 338 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

januar
november
februar