fredag 23 maj 2014 - Skovlund
Skovlund fejrede 50 års jubilar med manér

Skovlund Varmeværk fyldte 50 år og holdt åbent hus med udstillinger og fremvisning af solvarmeanlægget med de nye firbenede "medarbejdere"

Den halve by var mødt op til varmeværkets åbent hus arrangement fredag eftermiddag. Værket blev besigtiget, og der var tid til en snak med de mange udstillende håndværkere.

Også solvarmeanlægget og ikke mindst værkets "nyansatte" firbenede medarbejdere – to moderdyr og fire lam - som passer græsset under solfangerne, tiltrak opmærksomhed.

Det store fremmøde lagde pres på gril og fadølsanlægget, som dog klarede opgaven i fin stil.

Se videoen her over med indtryk fra dagen, optaget af Niels Winther, som i dagens anledning var klatret op i værkets skorsten for at filme solvarmeanlægget fra oven.

Karsten Madsen

vist 671 gange