onsdag 7 maj 2014 - Ansager
Sirenerne hyler klokken 12
Sirenen i Ansager
Sirenen i Ansager Foto: Karsten Madsen
Ingen grund til panik når sirenen i Ansager prøves af klokken 12 i dag

Den første onsdag i maj klokken 12 bliver alle landets sirener hvert år prøvet af.

"Det er for at minde folk om beredskabssignalernes betydning. Vi sender to signaler onsdag, både »varslingssignalet« og »fare forbi-signalet«. Det er vigtigt, at folk gøres opmærksom på sirenernes betydning, og så får vi også lige testet, at udstyret virker," siger Henrik Andersen fra beredskabsstyrelsen.

Lyder sirenen fire gange i løbet af 45 sekunder, betyder det, at der er fare. Så skal man gå inden for og lukke døre og vinduer samt, slukke ventilationssystemer og tænde for DR eller TV2. Når man hører en lang tone, der varer 45 sekunder, er faren ovre. Men i dag klokken 12 er det altså bare en prøve.

Karsten Madsen

Fakta

Selv i en moderne tid har det traditionelle varslingssystem stadig sin berettigelse

Sirenerne virker, lige meget om der er radio, internet eller strøm i området. Sociale medier som Twitter og Facebook, og mobiltelefoner bliver også brugt til en effektiv varsling, men er mere sårbare.

Ifølge beredskabsstyrelsen findes der 1.078 sirener i Danmark. Sirenerne er sat op i byer, hvor der bor mindst 1.000 mennesker.

I Ansager står sirenen ved parkeringspladsen mellem døgnkiosk og genbrugsforretning

Læs mere her: brs.dk

vist 338 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

december
maj