mandag 28 apr 2014 - Ansager
Maj Touren 2014
Foråret har holdt sit indtog, og maj måned nærmer sig og dermed også vores årlige cykeltradition, hvor vi igen i år cykler til fordel for FDF’erne i Ansager.

Igen i år har udvalget mødt stor opbakning hos de lokale erhvervsdrivende, som har sponsoreret fine præmier til os. Plakater med sponsorerne vil blive hængt op ved Aktivitetshuset og i vinduet hos Genbrug, hvor vi igen i år har fået lov at udstille gaverne fra vore sponsorer. Der er også 2 cykler på højkant, sponsoreret af Andelskassen, Ansager Byg, Ansager VVS, Ansager El, Ansager Malerforretning og Hjørnekroen. For at vinde 1 af cyklerne skal man være til stede den sidste aften, hvor vi trækker lod om disse.

Starten går torsdag den 1. maj – kl. 19.00 ved Aktivitetshuset, og vi cykler hver tirsdag og torsdag i Maj måned, undtagen Kr. Himmelfartsdag. Tirsdag den 13. Maj bliver turen lagt ud til FDF hytten, hvor der er tændt op i grillen. Vores sidste cykeltur bliver torsdag den 5. Juni.

Vi håber at rigtig mange har lyst til at finde cyklen frem, og tage nogle ture ud i den skønne natur omkring Ansager

Hilsen Maj Tour udvalget

vist 345 gange