onsdag 2 apr 2014 - Ansager
Hip Hip Hurra, Bent ”Hal” fylder 60 år
Bent "Hal" fejrer 60 år
Bent "Hal" fejrer 60 år Foto: Johnny Enghave
I dag fylder Bent Haahr tres, og det blev fejret i hallen med en surprise kl. 16.00

Omkring 100 personer var mødt op, både familie, naboer og venner stod med flag og sang fødselsdagssang for Bent. Bent har ellers altid styr på, hvad der sker i hallen, men ak ikke lige i dag. Der var anbragt en pølsevogn inde i hallen og en masse glade gæster var mødt op for at fejre ham.

Da Bent så alle disse mennesker stå på badmintonbanen, kom denne kommentar, - ja, men det er ikke godt, det tager jo to baner.

Naboerne havde lavet lagkage, som de havde med i hallen. - Nu har han lavet så mange lagkager, så nu er det ham der skal have en, mente en af naboerne.

Fra kl. 16 var der kaffe og lagkage til alle, der var kommet for at fejre ham. Senere blev der serveret pølser med brød samt øl og sodavand. En rigtigt hyggelige eftermiddag.

Johnny Enghave

vist 954 gange