mandag 31 mar 2014 - Ansager
Hotel: Carlsberg lysskilt
Hotellets nye lysskilt ved aftenstid
Hotellets nye lysskilt ved aftenstid Foto: Karsten Madsen
Under oprydning i kælderen på hotellet dukkede et reklameskilt for Carlsberg op blandt affaldet.

Caspar Theis, som om kun to timer overtager forpagtningen af hotellet, var ikke i tvivl om, at skiltet skulle istandsættes og hænges op. Nu er skiltet kommet op og matcher fint de eksisterende lamper. Samtidig markerer det indgangen til sportscaféen.

- Det går rigtig godt med tilmeldinger til åbningsfesten lørdag aften på hotellet, fortæller Caspar. Der er kun 25 pladser tilbage.

Hvis nogen i morgen den 1. april bemærker flaget hejst foran hotellet, er det Caspar, der dermed markerer sin første "officielle" dag som forpagter.

Karsten Madsen

vist 1209 gange