fredag 28 mar 2014 - Ansager
Håndbold: SIF/Ansager spiller om 3. division
SIF/Ansager Dame Jyllandsserien
SIF/Ansager Dame Jyllandsserien Foto: Karsten Madsen
Dame Jyllandsserie er sikret spil om oprykning til 3. division

Med én kamp tilbage på søndag i Lemvig, var det på forhånd givet, at håndbolddamerne skulle have minimum et point i en svær udekamp for at være sikker på den anden plads, der giver adgang til oprykningsspil om 3. div. I går aftes fik pigerne imidlertid en hjælpende hånd, da det eneste hold som kunne true pladsen var KLG håndbold. De tabte deres kamp mod Team Helle 21-16. Med det nederlag er det ikke muligt at miste 2. pladsen, uanset resultatet i Lemvig på søndag.

”Det betyder dog ikke at vi kører til Lemvig for at tabe – det er stadig vigtige point i kampen om den bedste placering af 2’erne i de 6 puljer” siger Jens Ole.

Vi kan med en sejr nå at blive 3. bedste 2’er – og det giver den ”letteste” modstander i oprykningskampene.

Forude ligger 2 kampe mod en anden jyllandsserie, og vinderen af de to kampe går videre til en ny runde mod et nedrykkerhold fra 3. div. Pigerne var også for to år siden i oprykningsspil, men tabte den sidste runde til et stærkt 3. division hold.

Jeg vil løbende informere på Ansager.info om spilletidspunkter når kampene er fastlagt.

Jytte Mathiesen

vist 600 gange