onsdag 26 mar 2014 - Ansager
Dengang: Storkepar på besøg på Præstevangen
Storke på hustag på Præstevangen
Storke på hustag på Præstevangen Foto: Ingolf Tind Jeppesen
Da vi i 1981 købte hus på Præstevangen, viste det sig, at vi havde fået et par beboere med i handlen.

Et flot storkepar gæstede os jævnligt. Storkene havde hjemme i reden på Stationsvej; men frokosten hentede de ofte i vådområdet ved fiskedammene tæt på Præstevangen.

Fiskemesteren var flink og lukkede lidt godt ud til storkene, som efterfølgende bl.a. gæstede kvarterets A-hus og vort hus. Efter frokosten kunne det godt ske, at storkene takkede os for ”husly” med en lille hilsen, som løb ned ad skorstenen. Men et år kom de desværre ikke – og nu har vi ikke set dem i mange år i vort område.

Se video

Ingolf Tind Jeppesen

vist 578 gange