søndag 23 mar 2014 - Ansager
Fodbold: Weekendens serie 4 kamp
Vi mødte lørdag d. 22 marts kl. 1330 Lem på udebane

Vi spillede en rigtig flot kamp og skabte 10-15 store chancer, som vi skulle have scoret på, men desværre lykkes det ikke.

I 1. halvleg fik vi en meget ufortjent gult kort til Zaman Feizi. Trods en mand i undertal i 10 min dominerede vi kampen og skabte store chancer, men bolden ville ikke ind.

I 2. halvleg spillede vi fortsat flot fodbold. Vi kombinerede fint og skabte gode chancer. Anfører, Henrik Larsen, fik et gult kort for brok - fortjent. Vi spillede videre og 3 min før tid fik Nicolaj Bjerrum direkte rødt kort for brok. Dommeren skabte frustration hos spillerne, men det er ingen undskyldning for ikke at holde hovedet koldt, selvom det kan være svært. Lem´s målmand stod en fremragende kamp og sørgede for, at kampen endte 0-0.

Personligt var jeg meget tilfreds med spillet og måden, som vi holdt fast i bolden. Vi havde ca 70% af spillet set over alle 90 min. Jeg er også meget tilfreds med, at vi holdt nullet. Det var første gang i denne sæson. Stor ros til hele holdet.

Spillerne og jeg var enige om, at vi ville tage revanche for brændte chancer mod Nr. Nebel på onsdag den 26. marts på Ansager Stadion kl. 1900. Så kom og støt holdet i den sidste træningskamp og se en forhåbentlig målrig kamp :-)

Træner, Magnus Hansen

Næste træningskampe for Ansager

Serie 4:

Onsdag d. 26 marts kl. 1900 Ansager - Nr. Nebel

Serie 6:

Torsdag d. 27 marts kl. 1830 Ansager- Nordenskov

vist 467 gange