lørdag 22 mar 2014 - Ansager
Gymnastikopvisning 2014 i SA-Hallen
Gymnastikopvisning 2014 i Skovlund Ansager Hallen
Gymnastikopvisning 2014 i Skovlund Ansager Hallen Foto: Johnny Enghave
Varieret og tempopræget program til årets gymnastikopvisning i hallen

Der er et yndigt land, som fællessang indleder dette års gymnastikopvisning. Indmarch og velkomst ved Britta Buhl, bliver fulgt op af fælles opvarmning ved Tove Ure Hansen. Hallen er godt fyldt på tilskuererrækkerne, 250 betalende voksne og 50 børn, det må da siges at være flot.

De mindste lægger ud. Første hold på gulvet er Spillopperne (3-5 år) og derefter kommer Tumletimen og Mix It I.

Evald V Hansen fra TUBORG FONDEN kommer ind på gulvet sammen med Britta Buhl for at overrække Gymnastikforeningen en check på 20.000 kr. Gymnastikforeningen har allerede anskaffet en springmåtte for pengene.

Alle trænerne kommer nu på gulvet, hvor de laver opvisning med paraplyer i alle farver.

Så kommer Mix It II, Formiddagsholdet, juniorpiger/spring, og så endelig damerne på gulvet. Som det sidste lokale hold er det Ansager Skole 8 og 9. klasse, der stiller op med et meget stort hold.

Som afslutning på dette års gymnastikopvisning giver Æ’Jungs en forrygende opvisning.

En rigtigt god og underholdene eftermiddag i SA- Hallen.

Johnny Enghave

vist 1044 gange