mandag 10 mar 2014 - Ansager
AIF: Gymnastik­opvisning - lokal, skole og "Æ Jungs".
80 hænder træner til gymnastikopvisning
80 hænder træner til gymnastikopvisning
Så er Ansager idrætsforening´s gymnastikhold klar med et forrygende show i Skovlund/Ansager Hallen lørdag den 22. marts kl. 14.00 (dørene åbnes kl. 13.00)

Vi ved at gymnasterne glæder sig til at vise, hvad de har arbejdet med i løbet af sæsonen 2013/201

Eftermiddagen vil byde på 7 lokale hold lige fra de helt små på Tumletimen og Spillopperne til de ældste på Formiddagsholdet. Damerne viser flot rytmisk gymnastik mens Mix It I og II samt Juniorpiger/spring blander spring og rytmisk gymnastik.

Vi har i år lavet et samarbejde med Ansager skole. Det betyder at 8. og 9. kl. som en del af deres idrætsundervisning har haft gymnastik på programmet og kommer og giver en opvisning. Vi glæder os rigtigt til at få besøg af ca. 40 elever og deres lærere.

Opvisningen sluttes af med sjov og ballade. Vi får besøg af holdet "Æ Jungs", og vi garanterer, at det bliver underholdning i særklasse. Holdet leverer flot gymnastik, som de twister med show og gøgl.

Under opvisning vil vi uddele flotte sponsorgaver – så hold fast i din billet – du kan blive den heldige.

Efter opvisning vil der være fællesspisning i cafeteriet. Tilmelding skal ske via hallens hjemmeside www.sa-hallen.dk

Vi håber på en hyggelig eftermiddag med go´ musik og underholdning for hele familien – så sæt kryds i kalenderen.

På gymnastik-gensyn i hallen!
Aif´s gymnastikudvalg

Læs mere her: ansager.info

vist 729 gange