søndag 2 mar 2014 - Ansager
Fastelavn er mit navn...
Fastelavn i Ansager
Fastelavn i Ansager Foto: Johnny Enghave
Omkring 200 voksne og børn var i eftermiddags samlet til fastelavn på skolen

Så oprandt dagen, hvor der over hele landet bliver fejret fastelavn – egentlig en gammel hedensk skik, men hvem tænker på det nu om dage.

Lad os benytte denne lejlighed til at glæde os med hinanden og lave alt det sjov vi kan.

Det var i al fald, hvad man i dag kunne se på Ansager skole. Børn i alle aldre myldrede ind – den ene mere fantasifuld og flot udklædt end den anden, men alle var de bare så flotte og søde.

-og de gik til den. Selv de helt små slog med al deres kraft på tønderne, for hvem vil ikke gerne være kattekonge eller dronning , og hvis børnene var for små til helt at forstå det, så gjorde deres forældre hvad de kunne for at deres lille purk kunne blive konge eller dronning.

I den store aldersgruppe blev Nanna Lausel kattekonge

I den mellemste aldersgruppe blev Mark Lynge kattekonge og Nadine blev kattedronning

I den yngste aldersgruppe blev Hjalte kattekonge og Michelle Schluter blev kattedronning

Efter tøndeslagning blev der serveret boller, sodavand, slik og kaffe i forsamlingssalen og mutter Filur kom forbi med hunden Wupti og anden Rappe Line. Lille Wupti blev så forskrækket, da alle børnene pludselig viste , hvor gode de var til at sige god dag, men straks derefter blev han nu vældig tryg ved dem.

Mutter Filur fortalte historien om den grimme ælling, og børnene var meget ivrige i at deltage i snakken om sådan at drille en stakkels lille grå ælling. Alt i alt blev det en rigtig hyggelig efter middag og vi ser frem til næste år.

Til slut vil jeg lige sende en stor tak til Andelskassen for sponsorering af præmier til de små dronninger og konger

Borgerforeningen, FDF’erne og AIF
Britta Buhl

vist 990 gange