søndag 7 okt 2012 - Ansager
Dengang: Man skal ikke græde over
Historier og anekdoter

I 50erne kunne man hver dag se mælkemanden køre rundt i Ansager. Mælkevognen blev trukket af en hest, jeg tror, det var en nordbagge. Mælkevognen havde en stor firkantet kasse af træ med låger i den ene side. Derinde havde mælkemanden sine øser, penge og andet. Øserne var af blik. Jeg ved ikke helt, hvordan det foregik, for mælken tappede han vist fra haner bag på vognen.

Han kørte helt ud til os på Haltrupvej, og hver dag stillede mor tomme mælkeflasker ud til vejen, som han så bare skulle fylde. Sommetider lagde hun også en seddel oven på flaskerne, for hun skulle måske købe smør, fløde eller kærnemælk også.

Vi blev tit sendt ud efter mælken, sommetider mens mælkemanden endnu var derude. En dag hentede jeg således 2 liter sødmælk ude ved vejen, en liter i hver hånd. Af en eller anden grund gik jeg og svingede med flaskerne, og det gik galt. Bang, sagde det, og begge flaskerne gik i stykker, og al mælken landede i gruset i indkørslen.

Nu vidste jeg jo, at mælkemanden stadig stod oppe ved vognen, så det var meget pinligt. Jeg valgte så at lade som om, jeg ikke havde opdaget noget og gik resten af vejen ind med de to flaskehalse og meget røde kinder.

Jeg husker ikke, hvordan mor reagerede, men jeg ved, mælkemanden satte et par nye flasker mælk oppe ved vejen.

Alice Ravnholt

vist 490 gange  
Annonce

Diverse

maj
april
december
januar
april
februar
december
Annonce
november
juli
maj
marts
december
november
Annonce
oktober
april
januar