onsdag 5 feb 2014 - Ansager
Stor kø foran Andelskassen i Ansager
Kø
Kø Foto: Johnny Enghave
Allerede kl. 10.30 i formiddags stillede de første fire sig i kø for at være sikre på billetter til årets Owen Luft Kånsert

Andelskassen åbner i morgen tidlig kl. 9.00 for salget af billetter til Owen Luft, som løber af stablen i Nordenskov den 21. juni 2014.

Owen Luft Kånsert kan i år fejre 25 år jubilæum, så det kan være, der bliver rift om billetterne. Efter at de første havde indfundet sig kl. 10.30, varede det ikke længe før køen voksede. Kl. 13.30 var der i køen 20 personer, som håbede at være blandt de heldige til en billet. Der er en god stemning på stedet.

Kl. 16.00 er køen oppe på 40 personer, og der bliver hygget med kaffe, soveposer og tæpper. En lille lur kan man også tage sig i ventetiden, og der bliver forplejet fra Ansager Pizzeria. Andre får maden bragt hjemmefra.

Her ind under aften, hvor det er blevet køligt, går snakketøjet ikke så godt længere. Det er tydeligt, at nogen er mærket af kulden. Det forlyder at omkring kl. 21, bliver det muligt at komme ind og opholde sig natten over i Værestedet.

Johnny Enghave

Fakta:

Der udbydes hvert år 5000 billetter til salg.

Blandt de optrædende i år kan nævnes: The Antonelli Orchestra, L.O.C., Thomas Helmig, TV-2, Nik & Jay og Mads Langer

Besøg Owen Luft Kånserts hjemmeside: www.owen-luft.dk

vist 1046 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

april