tirsdag 4 feb 2014 - Ansager
Boller i karry
Boller i karry på Sognegården
Boller i karry på Sognegården Foto: Karsten Madsen
Det er formentlig første gang, men forhåbentlig ikke sidste gang, at Ansager kirke byder på boller i karry

Grunden er den enkle, at vi gerne vil byde sognets beboere inden for til en gudstjeneste i kirken og bagefter til en god gammel og velsmagende hverdagsmenu i Sognegården. Og selvfølgelig er der ingen betaling. Det er gratis og alle er velkommen.

Det er på fredag den 7. februar kl. 17. Vi starter i kirken med en familievenlig gudstjeneste i børnehøjde. Derefter går vi ned i Sognegården og slutter så betids, at man også kan nå et aftenarrangement, hvis det er aktuelt.

Ud over spisning skal der ikke foregå noget programmæssigt i Sognegården. Det eneste er, at konfirmanderne yder et bidrag til gudstjenesten, - og det er jo altid uforudsigeligt og spændende, når det sker. Deres bidrag skal honoreres og præmieres på behørig vis. Det vil ske, mens vi spiser eller lige efter.

Vi håber at se mange i kirken og i Sognegården. Velkommen.

Karl Lund

vist 834 gange