onsdag 3 okt 2012 - Ansager
Dengang: Da marsmændene kom til Ansager
Historier og anekdoter

Det har været i 1953 eller deromkring, at jeg var den første i Ansager, der så marsmændene. Jeg var 8 år. Længe havde der været snakket om, at der muligvis fandtes liv på andre planeter end jorden. Man havde også fundet ud af, at det sandsynligste var, at det var på Mars, de fandtes, så de blev kaldt marsmændene.

Min far og jeg var meget optaget af det, og jeg ønskede inderligt, at når de kom til jorden, ville jeg være den første, der så dem. Vi boede ude på Haltrupvej i det andet hus på venstre hånd efter banen. Jens og Gertrud boede i det første hus, og Anna og Arne boede i det 3. (hvis de da var flyttet derud så tidligt). Så var der kun Anna Thomsens gård mere, men den lå på den anden side af vejen.

Ud imod engen havde vi et plankeværk, og når jeg stillede mig op på det nederste tværbræt, kunne jeg kigge over kanten og ud på engen. Allerførst kom banen, så engen, så bækken og så marker og granhegn. På den eng måtte marsmændene lande, når de kom, tænkte jeg. Så jeg stod i timevis og så ud på engen i håb om, at de snart landede.

Da de endeligt kom, var det på en helt anden måde, end jeg havde tænkt. Jeg var cyklet ned i byen og stod og kiggede på vinduesudstillingen i Louises butik lige over for hotellet. Louise handlede med sæbe og artikler til hår og krop, men hun handlede også med legetøj. Og hvor mange gange stod jeg ikke dér og drømte om alt det fine legetøj?

Mens jeg nu stod og drømte, opdagede jeg noget i butiksruden, der fik mig til at vende mig om. Ovre ved hotellet standsede en jeep, der var sølvfarvet overalt. Ud steg 2 mænd, næsten som almindelige jordboende mænd, men sølvfarvede. Tøj, ansigter og hænder, ja, alt var sølvfarvet. Det var dem. Der var ingen tvivl.

Med bankende hjerte satte jeg mig på cyklen og susede om til Far (snedker Kaj Madsen) på værkstedet på Nørre Allé. "Nu er de kommet" råbte jeg, og Far cyklede straks med om i byen. Og heldigvis var de der endnu. Selvom enhver burde kunne se, det var marsmænd, var Far ikke overbevist. Han mente derimod, det var mænd, der var ude for at sprøjtemale bøndernes bliktage med sølvbronze, som det var almindeligt dengang.

Alice Ravnholt

vist 646 gange  
Annonce

Diverse

maj
april
december
januar
april
februar
december
Annonce
november
juli
maj
marts
december
november
Annonce
oktober
april
januar