tirsdag 2 jul 2013 - Ansager
Få det bedre hos Gurli i Ansager
Ny zoneterapeut i lokalområdet tilbyder også krops- og meridianbane massage

Natur og harmoni. Det er vigtigt i Gurli Allerslevs univers, og derfor er hun glad for at have bosat sig i Ansager med den flotte natur uden for døren. Men harmonien hænger i høj grad også sammen med hendes job som zoneterapeut, og nu har hun siden 21. juni haft klinik ved sit hjem i byen. Gurli har i de sidste to år uddannet sig på landets ældste zone-skole i Kolding. Hun er desuden uddannet sygeplejerske med over 20 års erfaring og har dermed viden, der kan bruges til vurdering af behandlinger og den givne vejledning. Gammel viden

Zoneterapi bygger på ældgammel kinesisk og ægyptisk viden - og herfra anvendes ofte forståelsen af de sygdomme og lidelser, som terapeuten skal behandle. Det kan f. eks. ske ved blot et tryk under foden, hvorved kroppens egne resurser sættes fri og kan genoprette en ubalance. Blandt eksemplerne nævnes problemer med skulder eller lænd, små børn med øre problemer, kvinder med ufrivillig vandladning, søvnproblemer eller hjælp efter operationer. Massage og kost

Sideløbende til zoneterapien har Gurli uddannet sig i krops og meridianbane massage. Disse former for massage kan bruges selvstændigt eller i forløb med zoneterapien til at løsne op for ubalancer - f. eks. opstået af tungt arbejde eller andre former for belastende arbejdsstillinger. De kan også bruges som rent velvære for kroppen. Desuden har Gurli gennemgået kost- og ernæringsvejledning. Dette bruges i kombination med zoneterapien i forhold til et ønske om vægt tab, BT - regulering, udrensning af affaldsstoffer, hjælp til urolige børn/ børn med koncentrations besvær og en lang række andre gener. Endelig tilbyder hun også vejledning som sundhedsplejerske - et supplement til det offentlige. Gurli kan imødekomme henvendelser, der skyldes et ønske om amme vejledning i eget hjem lige efter fødslen eller når barnet er blevet lidt større, hvor behovene hurtigt kan forandre sig. Det kan også være i forbindelse med overgangskosten, søvn, besøg i mødre grupper om babymassage og vejledning i trykpunkter, der kan berolige barnet.

Gurli er medlem af ZCT - en forening, der er godkendt af sundhedsministeriet til at registre medlemmer. Det er en godkendelse, der står for kvalitet ved alternative behandling og som gør, at der kan ydes tilskud fra sygesikring DK eller hvis den enkelte er i en sundhedsordning på sin arbejdsplads, hvor der ydes tilskud til zoneterapi.

Ugeavisen Ansager 2013 uge 27

vist 864 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

april