torsdag 14 nov 2013 - Tistrup
Videokonferencer mellem skolerne
Preben Friis-Hauge var gæstelærer ved 8. klasserne på Horne-Tistrup skolerne
Preben Friis-Hauge var gæstelærer ved 8. klasserne på Horne-Tistrup skolerne Foto: www.tistrupnews.dk
IT på skolerne i Ansager, Horne-Tistrup og Næsbjerg muliggør videokonference for 8. klasserne på tværs af bygrænserne

Takket været Varde Kommunes IT-projekt på skolerne Ansager, Horne-Tistrup og Næsbjerg, så kunne undervisningen gennemføres for 8. klaserne på Næsbjerg og Ansager skoler på samme tid via telepresence (videokonference).

Faglærerne Charlotte Bagger og Pia Lykke Madsen samt Mathias (IT) hjalp med det praktiske i Tistrup, mens lærerne i Ansager og Næsbjerg løste den tilsvarende opgave der. Emnet var "samfundsfag", og der blev informeret om region og kommune. Der blev lagt vægt på de opgaver, der løses de to steder. Under gennemgang af forhold vedr. kollektiv trafik, blev der genopfrisket lidt lokal by-geografi for Varde, Esbjerg og Billund kommuner.

Sidste halvdel af undervisningstiden blev brugt på et fiktivt kommunevalg, hvor de tre skolers 8. klasserne ud fra fiktive kandidater og partilister stemte om, hvem der skulle sidde i et nyt 7-mands byråd. Der blev stemt, og der blev regnet mandat fordeling ud fra d'Honske metode. "Jeg synes det var en måde at få integreret Excel-regneark, formler og lidt matematik ind i samfundsfagsundervisningen på", udtalte Preben Friis-Hauge. Eleverne oplevede også betydningen af at stemme personligt, kontra det at stemme på et parti, i det en af spidskandidaterne for et af de opstillede partier ved det fiktive valg, ikke blev valgt ind i det nye 7-mands byråd, men i stedet gik pladsen til en kandidat lidt længere nede på listen pga et højere personligt stemmetal. "Det kræver lidt tilvænning også at skulle undervise elever, der sidder andre steder, end i det lokale man selv står i, men teknikken gør det muligt", sluttede Preben Friis-Hauge af med.

www.tistrupnews.dk

vist 512 gange