lørdag 12 okt 2013 - Ansager
Ansager Hotel og forpagter
Den gamle krostue er endnu ikke renoveret
Den gamle krostue er endnu ikke renoveret Foto: Johnny Enghave
Blandt borgerne i Ansager er der stor interesse for, hvornår Ansager Hotel får en forpagter.

"I juli og august har vi haft flere henvendelser fra interesserede forpagtere. Vi har vist hotellet og hyttebyen frem og fortalt om bestyrelsens ideer for hotellets drift fremover. Og det med meget positiv respons fra ansøgerne" fortæller Peter Fog, formand for Ansager Hotel.

"Vi har selvfølgelig også informeret om den nu igangsatte renovering af tag, facader, vinduer og indgangspartier. Samtidig må vi erkende, at vi indvendig mangler endeligt at afslutte renovering af blandt andet billard stuen, flaskegården og den gamle krostue. En periode med byggerod medfører, at de interesserede forpagtere ønske at vente for at se, hvordan det færdige resultat bliver."

"Vi har derfor i bestyrelsen besluttet at afvente med at ansætte en forpagter, indtil den udvendige og indvendige renoveringen er fuldt afsluttet" slutter Peter Fog.

vist 670 gange