onsdag 9 okt 2013 - Ansager
Skotske og irske Shanakua-toner
Shanakua spiller på Møllen i Ansager
Shanakua spiller på Møllen i Ansager Foto: Pressefoto
Er man til højlandets livlige og livsglade keltiske musik, er Møllen i Ansager klar med netop denne genre torsdag aften.

Shanakua er navnet på en gruppe musikere fra både Skotland og Irland, som har helliget sig den folkelige, keltiske musik fra deres hjemlande og givet den deres helt eget dynamiske, livlige stil.

Gruppen tæller John Davidson, Shane Booth, Ricky Murray og Farquhar Mcdonald, som alle fire spiller i andre bands og har turneret vidt og bredt.

Nogle kender måske Ricky Murray og Faquhar Mcdonalds fra gruppen Beggars Row, som henholdsvis trommeslager og violin-/sækkepibespiller.

Højt tempo

Nu er de fire gået sammen om Shanakua, hvor de både spiller nye og gamle numre og alt fra meget harmoniske ballader til hvirvlende numre i højt tempo.

De fortolker traditionelle skotske og irske melodier og sange på en ny og spændende måde, så der bliver både genhør og nyheder for øregange, der er trænede udi det keltiske, og en lige så stor oplevelse for de ikke-trænede, når Shanakua indtager Møllen.

Af: Mai M. Christensen - Ugeavisen Ansager-Helle uge 41

Endnu ledige pladser til torsdag aften kl 20.00 på Møllen.

vist 311 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

marts